Helt kort fortalt så er det fotosyntesen, der sørger for, at planter og alger er i stand til at omdanne CO2 og vand til livsnødvendig ilt og sukker. Fotosyntesen blev først opdaget i 1771, og senere i 1999 blev der igen fundet banebrydende spor efter den. Det er ifølge forskere noget af det mest dramatiske, der er sket for livet på jorden.
Er du mere nysgerrig på, hvad fotosyntese egentlig er, hvordan denne biokemiske proces forløber samt dens formel og historie? Så kan du lære mere om den i denne artikel.
Fotosyntesens formel og dens betydning
For at kunne forstå fotosyntesen og dens funktion, er det først og fremmest vigtigt at kende til fotosyntesens formel. Formlen for fotosyntese er bygget op som illustreret herunder, og den beskriver den biokemiske proces, der finder sted, når grønne planter (i deres blades grønkorn) omdanner lysets energi til kulstof og vand til ilt og sukker (glukose):
6 CO2 + 6 H2O + lysenergi → C6H12O6 (glukose) + 6 O2
Planter fungerer altså på den modsatte måde af dyr og mennesker, der indånder ilt og udånder CO2. Du kan læse meget mere om, hvad fotosyntesen er her.
Fotosyntesens historie og betydning for klimaet
Jorden opstod for cirka 4,6 milliarder år siden, og dengang indeholdt dens atmosfære ingen ilt. Udviklingen af den iltrige atmosfære vi har omkring Jorden i dag, blev først sat i gang omkring en milliard år senere, da bittesmå blågrønne alger opstod i havet og begyndte at producere ilt gennem fotosyntesen, som ligger til grund for at alle dyr og mennesker kan trække vejret.
Jorden har i de seneste 2 milliarder år haft en meget iltrig atmosfære, og ifølge beregninger bliver der i dag dannet 280 milliarder tons ilt på Jorden om året. 46% af denne ilt bliver skabt af alger og cyanobakterier i havet, og resten (54%) bliver produceret på land. Det betyder, at vores atmosfære er sammensat af 21% ilt, mens de resterende 79% består af CO2 og andre gasarter.
Fotosyntesen har en vigtig betydning for klimaet og miljøet på Jorden. Afbrænding af fossile brændstoffer og andre trusler for miljøet betyder for eksempel, at mængden af CO2-udledning globalt er steget med 30% siden 1970’erne. Desværre kan den naturlige fotosyntese ikke følge med, som den ellers har kunnet før i tiden. For at forsøge at stoppe den drastiske stigning i atmosfærens CO2-koncentration, er mange forskere i gang med at opfinde nye måder at opfange CO2.
Opdagelsen af fotosyntesen
I 1771 opdagede den hollandske forsker Jan Ingenhousz fotosyntesen, da han dokumenterede planters frigivelse af iltbobler, når de bliver udsat for sollys, og deres afgivelse af CO2 når det bliver mørkt.
I 1999, omkring 228 år efter, fandt den grønlandske forsker Minik Rosing banebrydende spor efter fotosyntesen i sit hjemlands klipper. Disse spor kunne dateres helt tilbage til 3,7 milliarder år tidligere, og blev fundet i form af CO2 aflejret af cyanobakterier (blågrønalger). Minik Rosing, der i dag er professor i geologi ved Københavns Universitet, har siden udtalt, at fotosyntesen uden tvivl er det mest dramatiske, der er overgået livet på Jorden.