Hvornår er strømmen billigst?

//

Strøm koster penge. Det ved vi alle. Men det er meget forskelligt hvor meget strømmen, der kommer ud af dine stikkontakter, koster. Det afhænger selvfølgelig først og fremmest af din elleverandør. Men det afhænger også af den konkrete aftale, du har med dem – og hvis du har variable strømpriser, så afhænger det også af hvornår på døgnet du vælger at tænde for dine elektroniske apparater.

Du kan få variable strømpriser hos langt de fleste eludbydere på det danske marked. Med variable strømpriser får du præcist dét, du forventer at få, når du læser ordet: strømpriser, der svinger. Og de svinger altså flere gange hver dag. 

Læs med her, og find ud af hvornår strømmen er billigst, når du har variable elpriser. Men inden vi kommer til dette, så skal vi først have besvaret et mere grundlæggende spørgsmål.

Hvorfor vælge variable strømpriser istedet for faste strømpriser?

Der findes én stor årsag til, at variable elpriser kan være fordelagtige for dig at vælge frem for faste elpriser. Årsagen er, at variable elpriser har det med, i det længere løb, at være billigere end faste elpriser.

Det er selvfølgelig ikke en regel uden undtagelser. Og det skulle da netop være for at undgå den usikkerhed, der følger med disse undtagelser, at mange vælger faste strømpriser. For når prisen stiger på strøm, så sikrer de faste elpriser, at du alligevel kan regne bare nogenlunde med forbrugsbudgettet.

De variable elpriser giver dig ikke forudsigelighed, men de har en tendens til, det meste af tiden, at give dig lavere elregninger.

På disse tidspunkter er strømmen billigst

Hvornår strømmen er billigst afhænger selvfølgelig af hvilket elselskab du har. Men der findes nogle tommelfingerregler, som man kan gå ud fra – uanset hvilket elselskab man har.

For det første, så er priserne på strøm næsten altid billigst om natten. Mellem kl. 12 og kl. 4 ligger de gennemsnitlige variable strømpriser så lavt, så det nogle gange er som at få kastet elektriske ladninger i nakken for intet. (Okay, overdrivelse fremmer forståelse…)

Også midt på dagen er variable strømpriser generelt i bund. Særligt mellem kl. 12 og kl.15 skal du ikke regne med at komme til at slippe meget for at lade vaskemaskinen køre.

Det er ikke altid lige nemt at ramme disse tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Istedet giver det for mange blot mening at undgå de tidspunkter, hvor strømpriserne når deres højeste niveauer. Igen svinger det fra elselskab til elselskab, men tommelfingerreglen er, at du betaler overpris mellem kl. 6 og kl. 9, samt mellem kl. 18 og kl. 23. Hvis du ikke har mulighed for at bruge af strømmen på de billige tidspunkter, så kan du altså i det mindste skrue lidt ned for forbruget på de tidspunkter, der koster mest at forbruge i.

Hvorfor svinger priserne på strøm flere gange i døgnet?

Hvorfor er det nu lige, at priserne på strøm svinger så meget så mange gange i døgnet? Jo, svaret er såmænd enkelt nok, for det er det samme svar som hvis man talte om prisudsving for ethvert andet type produkt. Strøm er nemlig en markedsvare, og strømmens værdi afhænger derfor af udbud og efterspørgsel.

Udbuddet er som regel nogenlunde stabilt, så længe der ikke er nogen samfundskriser, der rasler med løfter om strukturel ustabilitet. Men efterspørgslen svinger meget i løbet af dagen – og årsagen skal findes i vores alle sammens forbrugsmønstre. 

Hvornår bruger en familie mest strøm? Det gør de, når de er derhjemme – og selvfølgelig, når de ikke sover. Typisk er en familie mest aktiv i hjemmet i hverdagene, når de står op, og inden de voksne er taget på arbejde, og børnene er taget i skole. Det er her, hvor kaffemaskinen sættes til at brygge, ovnen skal bage boller, og hvor al lyset i huset tændes. Måske sætter forældrene også lige en vask over eller to.

Det samme gør sig gældende om aftenen, når alle er hjemme fra dagens gøremål igen. Der skal laves mad, vaskes tøj, gøres rent og sættes i opvaskeren. Drengene skal spille computer, forældrene skal se fjernsyn og alle telefoner skal lige en tur i laderen for at klare sig til ud på aftenen.

Jo, det er faktisk ikke så mærkeligt, at det er på disse tidspunkter, at strømmen er på sit højeste niveau i løbet af en gennemsnitlig dag. Undgå disse tidspunkter, og få strømmen, når den er billigst.

Miljø Mærket

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark