Firmajulegaver – Det skal du vide anno 2021

//

Firmajulegaver er blevet fast inventar i mange virksomheder – og det er simpelthen fordi at det er en rigtig god måde at vise medarbejderne, at virksomheden sætter pris på deres indsats hele året igennem. Det er også en god måde at skabe loyalitet og produktivitet blandt medarbejderne.

Det er dog ikke helt så lige til, når det kommer til firmajulegaver. Der er nemlig nogle regler, som man skal overholde. I 2021 er der kommet nye regler, som gør det muligt for medarbejderne helt ekstraordinært at få hele to slags skattefri gaver fra en eller flere arbejdsgivere. Den første er et oplevelsesgavekort til en samlet værdi på op til 1200 kr., imens den anden er fysiske gaver og andre små personalegoder til en samlet værdi op til 1200 kr.

Oplevelsesgavekort

Gavekort er normalt skattepligtige, men en ny lov fra 1. januar 2021 har gjort det muligt for arbejdsgivere at give deres medarbejdere enten et eller flere oplevelsesgavekort på op til 1200 kr. i hele 2021 – og det er altså udover de sædvanlige gaver på op til 1200 kr. Der er dog nogle regler, der skal overholdes. Det skal for det første være til oplevelser i Danmark eller et andet EU/EØS-land (f.eks. et hotelophold, restaurantbesøg eller koncerter), og så skal det gives i 2021 (men må selvfølgelig gerne bruges efter). Gavekortet bliver dog skattepligtigt, hvis det bliver solgt, byttet til kontanter eller værdien overstiger 1200 kr. (enten hos samme eller hos flere arbejdsgivere).

Gavekort eller kontanter

Hvis der er tale om gavekort til andet end oplevelser eller bare kontanter, så skal medarbejderen altid betale skat af det fulde beløb. Gavekort er nemlig altid skattepligtige, når de er digitale, kan bruges til alt muligt eller kan byttes til kontanter. Der er dog undtagelser til den regel – og der er derfor enkelte gavekort, der er skattefri. Det er f.eks., hvis gavekortet kun gælder til få, udvalgte gaver hos en udbyder, hvis arbejdsgiveren på forhånd har valgt gaven på gavebevist eller hvis der er tale om et gavebevis til en bestemt navngiven restaurant. Det er dog kun skattefrit, hvis det overholder beløbsgrænsen.

Firmajulegaver

Der er særregler, når der er tale om firmajulegaver. Hvis julegaven koster maks. 900 kr. og andre gaver i løbet af året har en værdi på f.eks. 500 kr., så skal medarbejderen kun betale skat af de 500 kr., selvom det samlede beløb overstiger 1200 kr. Hvis man dog som arbejdsgiver giver gaver for mere end 1200 kr. i 2021, skal hele beløbet beskattes – men julegaven på højst 900 kr. kan holdes ude af regnestykket. Hvis julegaven dog koster mere end 900 kr., skal den også beskattes, hvis det samlede beløb overstiger 1200 kr. Man kan som arbejdsgiver altså godt give en julegave med en værdi på op til 1200 kr., men hvis der har været andre gaver i løbet af året, skal det samlede beløb beskattes. Julegaver til mere end 900 kr. skal nemlig altid beskattes.