Sådan skaber du et bæredygtigt arbejdsmiljø

//

Bæredygtighed er et vidt begreb. Der er mange, der automatisk begynder at tænke på klima og miljø, når de hører ordet, men i de seneste år er begrebet blevet udvidet, så det kan indeholde mange andre ting. Bæredygtighed betyder egentlig bare, at noget er i stand til at blive ved uden at kollapse. Hvis en handling er gentagelig i det uendelige uden at ødelægge sig selv eller noget andet, er den bæredygtig.

Derfor giver det også mening at snakke om at have et bæredygtigt arbejdsmiljø. Et bæredygtigt arbejdsmiljø er et arbejdsmiljø, hvor forholdene er på en måde, så medarbejderne kan passe deres arbejde og forventes at trives, også gennem mange års arbejde. Her er to gode råd til at skabe et bæredygtigt arbejdsmiljø. Du kan også læse mere på https://arbejdsmiljoegruppen.dk/.

Benyt jer af en arbejdsmiljørepræsentant

På enhver arbejdsplads bør der være en repræsentant blandt medarbejderne, som har at gøre med arbejdsmiljøet. Denne person bør være tilknyttet fagforeningen, og bør have en relevant uddannelse i, hvordan et bæredygtigt arbejdsmiljø kan skabes på den konkrete arbejdsplads. Samtidig bør personen være et menneske, der brænder for at skabe en sund og bæredygtig arbejdsplads for både medarbejdere og ledelse. Hvis din arbejdsplads ikke har en arbejdsmiljørepræsentant, bør i få en hurtigst muligt.

Repræsentanten fungerer som en person, som medarbejdere kan komme til, hvis de oplever at noget ved deres arbejdsforhold ikke er bæredygtigt, eller de har idéer til, hvordan forholdene på arbejdspladsen kan blive endnu mere bæredygtige, end de er i forvejen. Repræsentanten har så nogle værktøjer til at forbedre vilkårene på arbejdspladsen, heriblandt at henvende sig til ledelsen med problematikken på en måde, hvor han holder den initierende medarbejder anonym.

Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten rent faktisk selv arbejder på arbejdspladsen. Når man er selv arbejder på en arbejdsplads, har man et helt unikt, nuanceret og levet indblik i, hvordan arbejdspladsen fungerer. Denne indsigt er umulig at opnå, hvis man er en udefrakommende konsulent eller en anden form for outsourcet arbejdskraft. Samtidig skaber det, at repræsentanten selv er tilknyttet arbedspladsen, en stor tillid mellem repræsentanten og de medarbejdere, der potentielt skal henvende sig til vedkommende med en sag, der kan være rigtigt svær for dem.

Hold den gode tone

Noget af det mest afgørende for at have et rart arbejdsmiljø er, at man er i stand til at kommunikere konstruktivt med hinanden. Det vil sige, at man italesætter det positive, og foreslår muligheder for forbedringer frem for blot at kritisere. Det vil også sige, at man taler om sagen frem for personer. Det skaber altid det bedste arbejdsmiljø at tale med hinanden om arbejdet frem for at begynde at bebrejde hinanden over en eventuel problematik.

Derudover kan det betyde rigtigt meget for arbejdsmiljøet, at man taler i et behageligt toneleje, og at man ikke råber eller bander af hinanden. På mange arbejdspladser bliver en grov tone undskyldt som værende en intern og fortrolig jargon, men på trods af denne opfattelse af tonen, kan den faktisk stadig være enormt destruktiv for alle involverede. Derfor er det vigtigt at gøre sig umage med at tale pænt til hinanden