Historien bag leksikonet er en lang og kompleks historie, der går helt tilbage til oldtiden. Den første kendte encyklopædi var Plinius den Ældre i Naturalis Historia, et omfattende værk, der forsøgte at katalogisere al viden om naturens verden. Dette værk var indflydelsesrigt i århundreder og inspirerede mange andre forfattere til at skabe deres egne encyklopædier.
En af de mest berømte tidlige encyklopædier var Etymologiae af Isidore af Sevilla, som blev færdiggjort i begyndelsen af det syvende århundrede. Dette værk indeholdt et væld af oplysninger om alle aspekter af livet, herunder videnskab, historie og kultur. Isidores’ encyklopædi havde stor indflydelse og forblev i brug i århundreder.
Andre bemærkelsesværdige encyklopædier fra denne periode omfatter De natura rerum af Albertus Magnus og Liber de causis et effectis af Thomas Aquinas. Disse værker var begge meget indflydelsesrige i deres egen ret og var med til at præge udviklingen af europæisk tænkning.
Den moderne encyklopædi
Det første egentlige forsøg på en den første omfattende encyklopædi i moderne forstand var Dictionnaire raisonné universel des connaissances utiles et agréables af Denis Diderot og Jean le Rond d’Alembert. Dette værk, der blev udgivet i 1751, var tænkt som et komplet opslagsværk for alle områder inden for viden. Den var dog ikke færdiggjort, da Diderot døde, og den indeholdt kun omkring 70.000 indførsler.
Det næste store skridt i encyklopædiets historie kom med udgivelsen af Encyclopédie ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers af Diderot og d’Alembert. Dette værk, som blev udgivet i 1751, var langt mere omfattende end sin forgænger og indeholdt omkring 100.000 poster. Det var en stor bedrift og havde en dybtgående indflydelse på udviklingen af den vestlige tankegang.
Encyclopédie blev efterfulgt af en række andre vigtige værker, bl.a britannica, den første store engelsksprogede encyklopædi. Britannica blev udgivet i 1768, fik stor indflydelse og forblev i mange år et standardværk som opslagsværk.
Den sidste store udvikling i encyklopædiernes historie kom med de digitale mediers fremkomst. Det første online-encyklopædi var Wikipedia, som blev lanceret i 2001. Wikipedia er siden da blevet verdens største og mest populære leksikon med over fem millioner artikler alene på engelsk. Siden er der kommet mange flere digitale leksikoner til – f.eks. Leksikongen.dk med længere artikler på dansk.
Hvordan bruger man et leksikon?
Et leksikon kan være en værdifuld ressource for alle, der søger oplysninger om et bestemt emne. Encyklopædier kan bruges til at finde baggrundsoplysninger om et emne, til at få et overblik over et emne eller til at finde specifikke fakta og tal.
Når man bruger et leksikon, er det vigtigt at huske, at den oplysningerne i den er muligvis ikke helt nøjagtige. Encyklopædier er skrevet af eksperter inden for deres område, men de er ikke ufejlbarlige. Hvis du er usikker på, om noget, du læser i et leksikon, er korrekt, er det altid bedst at tjekke det med en anden kilde.
Er det klassiske leksikon dødt?
Den klassiske encyklopædi, i betydningen et stort trykt værk med alfabetisk ordnede artikler om en lang række emner, er ikke længere så populær som dengang. I internettets tidsalder kan folk finde oplysninger om næsten alle emner med et par klik med musen, og der er ingen grund til at købe eller slæbe rundt på et stort trykt opslagsværk.
Der er dog stadig nogle mennesker, der foretrækker den trykte encyklopædi, og der er endda nogle, der samler på gamle encyklopædier som hobby. Der er også visse fordele ved det trykte leksikon, som ikke kan kopieres online, f.eks. muligheden for at bladre tilfældigt og den tilfældige opdagelse af interessante oplysninger.