Vi skal spise og drikke for at holde os i live, hvilket gør mad og fødevarer til et politisk anliggende. Vi lever ikke længere i små landsbysamfund med lokalproduktion og selvforsyning.
Information og vejledning om den mad vi spiser er derfor blevet en nødvendighed, som desværre også kan bruges til manipulation. Særligt når der er økonomiske og politiske interesser på spil.
Mad er blevet en politisk kampplads
Vi importerer mad fra hele verden og kan i dag købe meget ‘mad’, som i bund og grund er hurtigtproducerede og voldsomt forarbejdede fødevarer, der måske engang har været mad.
Det øger behovet for vejledning af befolkningen, så man kan spise en kost, der ikke gør os syge. I Danmark er det henholdsvis Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der kommer med opdaterede kostråd til en sund livsstil.
Private virksomheder har dog stor interesse i at påvirke disse kostråd, særligt når der er et stort marked samt mange penge involveret.
Sommetider får disse virksomheder gennem intenst lobbyarbejde filtret sig ind i de offentlige myndigheder og påvirket deres kommunikation. Det kan i sidste ende udvikle sig til propaganda.
Klik her og se mere om propaganda
Er det naturligt for mennesker at drikke mælk?
En fødevare, hvis egenskaber og sundhed har været stærkt debatteret, er mælk. Arla er kendt for er reklamesloganet “en halv liter mælk om dagen”, der har været brugt i marketingkampagner over hele verden.
Hvis man gerne vil sælge mælk, er det ganske belejligt at understrege, hvor meget, man skal drikke for at holde sig sund og rask.
Arlas slogan er blevet et af de bedst kendte marketingslogans i Danmark og i udlandet på grunds af dets enkelhed og simple hverdagsklang – men det er også forkert.
Sloganet blev oprindeligt for at sælge mere mælk i Danmark. Argumentet lød, at en halv liter mælk er nødvendigt for at få nok kalk.
Sandheden er dog, at der findes masser af kalk i andre fødevare som grønkål, broccoli, små fisk, frø, nødder, fuldkornsprodukter for bare at nævne et par stykker.
Arlas reklameslogan kan dermed defineres som propaganda ud fra en simpel definition af propaganda systematisk kommunikation, der skal få folk til at ændre perspektiv eller holdning. Det, der særligt, må klassificere det som propaganda, er manglen på forskningsbaseret evidens.
Propaganda under 2. verdenskrig
Arlas propaganda ligger i den milde ende af spektret. Der findes langt mere grelle eksempler på, hvordan nazister benyttede propanda under 2. verdenskrig til at fremme jødehad.
Jøderne blev fremstillet som ‘urene’ og som en trussel mod det tyske folk. På den ene side blev vegetariske sammenslutninger gjort ulovlige, samtidig med at Hitler og andre prominente nazister profilerede sig på baggrund af vegetarisk kost.
Propaganda målrettet jødiske slagtehuse, forhandlere, slagtere og kødspisere skulle fremstille som uciviliserede og blodtørstige barbarer.
Hitler tegnet indkapslede på snedig vis alle disse værdier og ‘historier’ i en og samme håndsrækning.