Der er en stor del af danskerne, som ejer mindst et smykke lavet af ferskvandsperler. Enten har man fået det i arv fra ens mormor, fået det i gave, foræret sig selv det eller været kreativ og udformet sine egne smykker. Uanset hvad så undrer mange sig over det samme spørgsmål: Hvor kommer perlerne egentlig fra, og hvorfor er de så dyre? Vi har forsøgt at samle et svar her i artiklen for at gøre dig klogere.
Hvor bliver perlerne skabt?
Førhen blev perler skabt uden menneskers indblanding. Grundet den store efterspørgsel på perlerne er der nu opstillet forskellige farme rundt omkring i Asien, som sørger for at der bliver produceret en stor mængde af dem. Tidligere så man faktisk også at de kunne blive produceret naturligt i Europa, men dette er ikke tilfældet mere. Nu er det primært Asien, som producerer dem. Grunden til at man ikke ser produktionen i Europa mere skyldes den store forurening af havene. Produktionen kan simpelthen ikke overleve i Europa mere.
Hvordan bliver de skabt?
Mange tror at perlerne er kunstige, og er derfor meget uforstående overfor prisniveauet på dem. Selvfølgelig findes der kunstige perler men det er også meget tydeligt at gennemskue, hvilke der er kunstige, og hvilke der rent faktisk er ægte. Perlerne bliver skabt i muslinger. På farmene indsætter man et fremmedlegeme i muslingen, hvortil muslingen starter en proces. En form for forsvarsproces. Muslingen forsøger at beskytte sig mod fremmedlegemet som eksempelvis kunne være et helt lille sandkorn. Det er dette der i sidste ende bliver til en perle.
Hvorfor er værdien så høj?
Hvis du var i den overbevisning, at perlerne altid var kunstige og fremstillet på en fabrik, så forstår vi godt, hvorfor du undrer dig over den høje pris. Forklaringen af produktionen giver måske mening for dig nu i forbindelse med prisen på perlerne. Det er en lang proces at fremstille dem, og det er ikke bare en stor produktion på en fabrik. Der er en begrænsning på, hvor mange man egentlig kan fremstille på en enkelt farm.