Eksamensangst

//

Eksamensangst 

At gå til eksamen kan virke angstprovokerende og uoverskueligt. Heldigvis kan du få hjælp til at tackle din angst hos erfaren psykoterapeut.

Du har sikkert prøvet det før: du ligger natten før en eksamen og kan ikke sove, eller du står uden for eksaminationslokalet og kan ikke koncentrere dig, fordi tankerne kører derudaf og hjertet hamrer som vanvittigt. Rigtig mange mennesker, især unge, er ramt af eksamensangst. Der kan herske en enorm usikkerhed omkring hele situationen da mange frygter at begå fejl under eksamenen eller at dumpe, uanset hvor dygtige de er.

Desværre er angsten kun med til at forværre ens præstation til eksamenen, og forhindrer en i at tænke og tale klart. Mange oplever derfor at udvikle en angst for selve angsten, fordi de har haft tidligere dårlige oplevelser med eksamensangst, og frygter at det sker igen. 

 

hvad kan man gøre mod eksamensangst?

For rigtig mange kan det hjælpe at snakke med en professionel psykoterapeut, der kan give de rigtige redskaber til når man står og skal til eksamen. Det kan være rart at få snakket om angsten og bearbejde hvor angsten stammer fra, så man nemmere kan forstå hvorfor den opstår i eksamenssituationer. For mange med eksamensangst vil der også i andre tilfælde af ens liv være situationer, hvor man oplever angst eller nervøsitet, hvor det også vil gavne at have de rette redskaber til at tackle disse situationer. Det kan f.eks. være godt at snakke om hvad dine forventninger er til dig selv og din præstation til eksamen, og sætte ord på dine tanker omkring eventuelle usikkerheder og faldgruber. 

For mange handler eksamensangst også om en frygt for at underpræstere, eller at fejle. Det kan være godt at øve sig på at acceptere, at man ikke nødvendigvis behøver at være den bedste til alt, man gør- og at huske på, at vi lever i en præstationskultur, der skubber os til at stræbe efter høje karakterer, selvom det i sidste ende ikke er det vigtigste. Det er vigtigt at øve sig på at tale pænt til sig selv, især under en stresset eksamensperiode. 

Miljø Mærket

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark