Lige nu har mange danskere fokus på at sænke deres energiforbrug pga. de høje energipriser. Særligt landmænd er hårdt ramt, så hvad kan man gøre for at reducere omkostningerne?
Hvad er mest rentabelt?
Når man skal finde besparelser i sit energiforbrug, om man er landmand eller ejer af et parcelhus, så gælder det om at finde de lavthængende frugter. Kan du fx optimere på energiforbruget og skaffe energitilskud eller kan der være andre løsninger?
Det bedste valg er nok at tage fat i en energi- og teknikrådgiver, som kan gå i detaljer med dit energiforbrug og samtidig finde de løsninger, der giver bedst mening for dig.
Skal jeg producere min egen EL?
Hvis du ikke lige har mulighed for at reducere dit forbrug. Så kan det være en fordel at producere energien selv. Det er dog ikke alle der kan eller vil have en vindmølle stående på egen grund, men solceller kan være et godt alternativ.
Etablering af solceller kan være en rentabel løsning. For at finde ud af, om det er relevant for dig, kan du få en energirådgiver til at kigge på din forbrugerprofil, elpris, bygningsforhold. Derudfra er det muligt at beregne om solceller er rentabelt for dig og din bedrift.
Overvejelser ved køb af solcelleanlæg
Er du allerede i overvejelser om at købe et solcelleanlæg, så er der en række ting du bør forholde dig til:
- Hvilken type anlæg ønsker du?
- Kontakt kommunen for at blive informeret om gældende regler i din kommune og få det skriftligt
- Ved opsætning af solceller på taget, kræves statiske beregninger
- Kontakt dit forsikringsselskab for information om mulige krav
- Kontakt kommunen med information om dit solcelleanlæg
Vær opmærksom på tilskud
Løbende er det muligt at søge tilskud til energioptimerende løsninger. Hold derfor øjne og øre åbne for nye tilskudspuljer på området.
Det er også muligt at kontakte en energi- og teknikrådgiver for at blive skrevet på en liste med energitilskud. Dermed vil rådgiveren kontakte dig, når et muligt tilskud kan søges. Dermed sikrer du at høre, om tilskuddet i god tid.