Gør affaldssortering til en fryd på arbejdspladsen

//

Der er mange, der føler, at det bliver trukket ned over halsen på dem med masser af møje og besvær – og det gælder både i det private og nu også på arbejdspladsen. Her er der selvfølgelig tale om den store proces med affaldssortering, som er begyndt at gribe langt ind i vores hverdag. Det er nemlig ikke længere nok at sortere glas og dåser fra skralden, nu kan der som erhvervsdrivende være helt op til 10 forskellige sorteringsområder, du skal forholde dig til – det gælder alt fra plastik og papir til organisk affald og farligt affald.

Det handler om ansvarlighed

Og for at det skal lykkes for din virksomhed at bære jer ansvarligt ad, så alt sendes korrekt til enten genanvendelse eller bortskaffelse, er der derfor behov for en indsats fra alle medarbejdere på arbejdspladsen. Alle skal således være enige om, at der sorteres affald på lige fod med hjemme i privaten, og derfor er det din fornemmeste opgave at gøre det let for dem.

Det skal nemlig ikke blive en sur pligt, så der pludselig sniges plastik ned til madaffaldet. Det skal være simpelt for alle – og så gør det ikke noget, at affaldsstationerne er en fryd for øjet i kontormiljøet.

Flotte affaldsstationer

Derfor bør du tage et kig på de designmæssigt flotte og ikke mindst praktiske elementer, som du kan finde til netop affaldssortering – eller kildesortering, som det også kaldes. Der er nemlig ingen grund til de grimme spande med affaldsposerne strittende ud fra alle sider. Du kan sagtens handle miljømæssigt korrekt samtidig med, at du bibeholder æstetikken på kontoret.

Du skal derfor bare finde ud af, hvilke systemer der går i tråd med den indretning, du fører og gøre et arbejde for at finde ud af, hvor mange forskellige du behøver, og hvor mange du behøver af hver slags.