Der er rigtig mange muligheder og valg, der skal overvejes grundigt, når man stifter en virksomhed. For at starte helt fra bunden af, så starter alt med en idé. Denne idé an vokse sig til en succesfuld virksomhed, hvis man foretager de rigtige valg og grundig analyse, inden man stifter virksomheden.
Det gælder om at finde ud af, om din vare eller ydelse opfylder et behov hos kunden. Skab en vision og en mission for virksomheden. Hvad er virksomhedens målsætning? Hvad ønsker virksomheden at være kendt for? Når du har afklaret disse spørgsmål, er du godt på vej, men der er stadig et stykke vej fra idé til handling.
Selskabsformer og virksomhedstyper
Nu kommer vi til noget af det mere tørre – og for nogle kedelige områder, men ikke desto mindre nogle valg, der har store konsekvenser for virksomheden, både nu og i fremtiden. Du skal finde ud af, hvilken virksomhedsform, du ønsker at stifte. Der findes en række forskellige virksomhedstyper og selskabsformer i Danmark og i udlandet. I Danmark anvendes disse fire virksomhedsformer oftest:
- Enkeltmandsvirksomhed
- Interessentskab
- Aktieselskab
- Anpartsselskab
Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber
Ved enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber har ejeren eller ejerne de mest frie tøjler i forhold til virksomhedens drift og oprettelse. En enkeltmandsvirksomhed har én ejer, hvorimod et interessentskab har flere ejere. Særligt gældende for enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er:
- Ingen krav om indskydelse af kapital i virksomheden
- Intet krav til ledelsesform
- Intet krav om indsendelse af årsregnskab
- Årsregnskabet skal ligeledes heller ikke offentliggøres
- Underskud kan trækkes fra på ejerens årsopgørelse
Ingen fordele kommer sjældent uden ulemper, hvilket også er tilfældet her:
- Personlig hæftelse. Det vil sige, at ejeren eller ejerne hæfter med alle sine værdier for virksomheden. Det vi med andre ord sige, at det er ejerens private formue, der skal dække virksomhedens kreditorer, hvis virksomheden ikke selv er i stand til det. Er der flere ejere, har disse solidarisk hæftelse. Det betyder, at de andre ejere skal betale det hele, hvis en af ejerne ikke er i stand til at betale sin del.
- Det er dyrere at foretage generationsskifte i disse virksomhedstyper sammenlignet med andre.
- Det kan ligeledes være forbundet med flere omkostninger, hvis man sidenhen ønsker at sælge virksomheden.
Disse typer af virksomheder er mest anvendt til mindre virksomheder. Det er muligt at starte sin virksomhed som en af disse typer og senere hen lave den om til et APS eller A/S, om end der er en del arbejde og omkostninger forbundet med dette.
Anpartsselskab og aktieselskab
Selskabsformerne APS (anpartsselskab) og A/S (aktieselskab) Har følgende til fælles:
- Virksomheden hæfter kun med sin egen værdi
- Selskabet kan have flere ejere
- Selskabet kan vælge værdistiftelse, hvor startkapitalen kan udgøres af værdier.
- Årsregnskabet skal indsendes til erhvervsstyrelsen og offentliggøres.
- Det koster 670 kr. at stifte en af disse selskabsformer, hvorimod det er gratis at oprette CVR til en enkeltmandsvirksomhed og interessentskab.
- Der skal tegnes arbejdsskadeforsikring.
- Der skal udarbejdes stiftelsesdokument, ejerbog og vedtægter.
Der er den store forskel på selskabsformerne APS og A/S, at et APS kræver en startkapital på 40.000 kr. hvorimod et A/S kræver 40.000 kr.