Har I hund, som I overvejer at få kastreret? Mens en sterilisation af hunhunde er meget almindeligt, er der nogle, der er lidt mere tilbageholdende når det kommer til kastrationer. Men der kan faktisk være mange fordele. Du skal naturligvis sørge for at få det gjort på en dyreklinik, der har helt styr på deres processer, så I får en god oplevelse – men sådan er det heldigvis de fleste steder.
Har du nogle gange oplevet, at din hund bliver stresset, når I kan mærke, at der er tæver i løbetid andre steder rundt i kvarteret? Det er meget almindeligt, at det påvirker hanhunde. Men med kastration af hunde er det noget af det, der faktisk kan blive mindsket, fordi hundens hormoner ændrer sig. Nogle hunde lider af den såkaldte hanhundeaggressivitet, og det er også noget af det, man faktisk kan være heldig vil ændres og mindskes, hvis hunden bliver kastreret.
Hvordan foregår kastrationen?
Kastration er et relativt lille indgreb, men det kræver dog stadig, at hunden kommer i fuld bedøvelse. Det kan være ubehageligt at se sin hund blive bedøvet, men det er klart den nemmeste måde at få gennemført processen på.
Måske I synes, jeres hund har været svær at styre, når I går tur, trækker i snoren og gerne vil snakke med andre hunde? I har måske gået til træning med hunden og virkelig forsøgt de forskellige ting, der kunne hjælpe på problemet.
Selvom det naturligvis ikke er en erstatning for fortsat træning og opdragelse, er der faktisk flere, der oplever, at hunden bliver mere rolig at gå med og trækker mindre i snoren – og det kan være, det giver jer lidt mere overskud, når I går tur med hunden og ved, at det bliver en rolig tur, som alle kan nyde, uden hunden konstant skal kaldes tilbage til jer.