I dag findes der tonsvis af forskellige investeringsmuligheder inden for kryptovalutaer, men Bitcoin er stadigvæk en af de mest handlede kryptovalutaer. I denne guide kommer vi ind på, hvordan du kan købe Bitcoin i Danmark, hvor du finder lave gebyrer, og hvad du ellers skal være opmærksom på. Der vil også være links til hjemmesider, hvor du kan finde mere information om emnerne i denne artikel.
Sådan køber du Bitcoin i Danmark
Køb Bitcoin i Danmark gennem en dansk eller udenlandsk platform, forhandler eller børs. Spørgsmålet er så bare: Hvilken skal det så være? Der er mange forskellige, og der er ingen steder, der er det objektivt bedste valg for alle. Af denne grund er det vigtigt at sammenligne på en række forskellige parametre. Dette gør vi længere nede.
Trin-for-trin guide
Mange danskere vælger at købe Bitcoin på platformen eToro, fordi det er meget nemt at handle derinde. Med nemt skal der forstås, at det er nemt at oprette en konto og komme i gang, fordi det er en meget intuitiv platform. Vi kommer dog alligevel med en kort trin-for-trin guide her:
- Opret en handelskonto
- Udfyld dine informationer
- Bekræft din konto med pas eller kørekort
- Indsæt penge på din konto med bankoverførsel, kreditkort eller PayPal
- Find dit ønskede aktiv (i dette tilfælde Bitcoin)
- Tryk på “Trade” efterfulgt af “Buy”
- Indtast investeringsbeløb og afslut med “Confirm”
Når du har udført alle 7 trin, så har du faktisk købt din første Bitcoin (eller en del af en Bitcoin). Fordelen ved eToro er, som tidligere nævnt, at det er et simpel brugerinterface, og du kommer i gang hurtigt. En af ulemperne er dog, at deres gebyrer ikke er helt klare. Det tager et spread på dine positioner. Dette betyder, at når du åbner en position, så er du i minus med det samme.
Overvejelser ved valg af platform
Der er rigtig mange overvejelser, man skal gøre sig, når man vælger en platform (eller børs) til at købe Bitcoins. Udover gebyrer er der valg af betalingsmetoder, kundeservice og meget andet, man skal være opmærksom på.
Hvis vi starter med gebyrer, så er der oftest lavest gebyrer hos de børser, hvor brugervenligheden er lavere. Hvis du vil have det nemt, så kommer du også til at betale ekstra for det. Det er det samme i den virkelige verden, hvor du kan købe en kold sodavand for flere penge end den samme sodavand – bare kold.
Betalingsmetoden har også noget at sige, når det kommer til gebyrer. For det første, så koster det penge for platformen at modtage penge. Når du betaler med bankoverførsel, så er det meget lave gebyrer, de skal betale. Når du betaler med kreditkort, så betaler de typisk 2-3%, og dette kommer du som kunde til at betale plus en fortjeneste. Du kan derfor forvente gebyrer omkring 1% med bankoverførsel, og hvis du betaler med kort, så er det typisk 3-4%. Ikke nok med at det koster penge, så er der forskellige risici forbundet med de forskellige betalingsmetoder (fra platformens side), og derfor kan de tage et endnu større gebyr. Af denne grund finder du heller ikke mange steder, hvor du kan betale med Paypal (det kan man på eToro!). Med bankoverførsel menes der selvfølgelig international bankoverførsel (SEPA) og ikke dansk overførsel. Vi kommer ind på de danske betalingsmetoder i det næste afsnit.
Danske betalingsmetoder
Vi har været inde på overvejelser, man kan gøre sig, inden man vælger platform. Her har vi fokuseret på internationale betalingsmetoder (kort, international overførsel, osv.). Men hvad så med straksoverførsel og MobilePay? Er det overhovedet muligt at købe Bitcoin med det? Svaret er selvfølgelig: Ja.
Du vil dog oftest opleve, at hvis du køber fra en dansk virksomhed, så kommer det til at koste mere i gebyr sammenlignet med en udenlandsk. Dette kan skyldes forskellige ting. Måske er det manglende konkurrence. Du kan forvente et relativt fair gebyr på betalinger med bankoverførsel eller straksoverførsel. Skal du købe med MobilePay, så kan du forvente et “for højt” gebyr i forhold til de andre betalingsmetoder.
Opbevaring
Når du endelig har købt Bitcoin, så er det også vigtigt, at du tænker over, hvordan du opbevarer dine Bitcoins. En måde er at lade dem stå på platformen, men dette er generelt ikke sikkert, fordi platformen eller du kan blive hacket. Af denne grund bør du overveje, om du ikke skulle investere i en hardware wallet. Som et eksempel kan vi nævne en Ledger Nano S.