Nænsom og kontaktfuld parterapi

//

Nænsom og kontaktfuld parterapi

Parterapi er godt, når der er alvorligte misforståelser eller konflikter mellem jer. I terapien vil i komme til en dybere forståelse for, hvordan i kan bryde de negative cyklusser, som i er spundet ind i gennem jeres samspil.

Det kan blive så slemt at nogen par nærmest opgiver, at det nogensinde kan blive godt igen. Problemer og alvorlige tillidsbrud mellem jer kan gøre afstanden mellem jer rigtig stor. Men gennem parterapi støttes i til at finde den trygge tillidsfulde atmosfære i jeres kærlighedsrum.

Når distancen er blevet stor mellem jer, kan det være vanskeligt at se, hvad der skal til for at gøre den anden part glad og tillidsfuld igen. Og det kan være endnu vanskeligere at tale om det, fordi vi har vores parader oppe. Her kan det virkelig være hjælpsomt med parterapi.

Så når kærlighedsforholdet føles som en “ørkenvandring” med meget få “oaser”, så lad en parterapeut i København hjælpe jer ind på smult farvand. Det er så let at falde tilbage i de gamle mønstre, vi har bygget op over mange år, og så kommer vi hver især til at føle os ensom og efterladt i vores parforhold. Det bliver svært at få glæde og kærligheden frem, selvom det er netop den, vi virkelig higer efter. Og nogle gange er det faktisk det, vores konflikter handler om: Fordi vi ikke kan få den nærhed og kærlighed, vi savner så meget. Så optræder vi afgrænset og konfliktfuldt overfor vores partner, selvom det vi egentlig gerne vil have, er at vi kan finde intimiteten med hinanden igen.

En uddannet professionel parterapeut i København kan hjælpe jer ud af denne labyrint af ensomhed og smerte og henimod en god og varm samhørighed, som I kan bære godt videre med jer ind i parforholdet mange år frem. Og I vil stå stærkere, også når der på et tidspunkt opstår konflikter igen hos jer.