Vi vil jo gerne nyde nogle gode drinks, cocktails eller måske et glas vin med god samvittighed. Det giver derfor god mening at kigge efter en dansk økologisk gin hvis du vil skåne miljøet og nyde en god G&T i sommervarmen. Så kan man kombinere det med en økologisk tonic og måske lidt garnish (pynt) i form af lidt agurk, en skive appelsin eller hvad du nu synes passer godt i din cocktail.
En anden ting som også er vigtig når man vil lave bæredygtige drinks, er at sikre det udstyr man bruger også er så bæredygtigt som muligt. F.eks. kan man købe bæredygtige krystalglas fra RCR som er produceret udelukkende med vedvarende energi og bruger kun genanvendelige råstoffer. Hvis du ønsker at bruge et sugerør, så skal det helst være af metal, glas eller bambus for at kunne genanvendes og derfor passer bedst muligt på naturen.
Opskrift på bæredygtig Gin & Tonic
- 5 cl Dansk økologisk gin
- 15 cl Økologisk Tonic
- Økologisk agurk og evt. appelsinskal
- Serveres i et stort vinglas, gerne fra RCR.
Fyld vinglasset med store isterninger og hæld derefter gin i og rør rundt i glasset med en barske. Hæld derefter tonic ned langs skaftet på barskeen så flest mulige bobler bevares. Rør herefter rundt i glasset og tilføj en skive agurk og evt. appelsinskal.
En anden god drink kaldes for Screaming Viking og laves således:
- 4 cl Økologisk Gin
- 12 cl Økologisk Tonic
- Økologisk Mynte – ca. 10 blade
- Økologisk Agurk
I en shaker tilføjes et par skiver agurk, mynteblade og ginnen. Herefter muddles med en morter så smagen fra agurk og mynte kommer ud i ginnen. Shake herefter med isterninger. I et egnet glas fyldes friske isterninger i – og derefter straines (sies) indholdet fra shakeren over i glasset. Så mynte og agurk bliver tilbage i shakeren. Herefter toppes med tonic og der røres rundt med en barske.
Det giver en frisk Gin Tonic, men et twist af mynte og agurk. Dejlig frisk!