Køb brugt og spar på klimaregnskabet

//

Køb brugt porcelæn og spar på klimaet!

Hvad kan du gøre?

Der er mange måder at spare på klimaet. En af måderne vi vil anbefale i denne artikel er, at købe antikt porcelæn. Porcelæn er et materiale som holder næsten evigt, ligesom alt andet keramik. Man finder jo stadig intakte keramikgenstande som er flere tusinde år gamle.

Antikt porcelæn har også for længe siden udledt sit co2 så det batter virkelig i klimaregnskabet at købe antikt frem for nyt porcelæn.

Det kræver dog, at man køber porcelæn som har en god kvalitet. Vi har gode brands i Danmark, hvor vi har en meget stolt tradition for at producere høj kvalitets porcelæn. Tjek f.eks. Royal Copenhagen eller Bing og Grøndahl. Der findes stel i alverdens udgaver, former og farver – så det er ikke svært at finde et stel som passer til spisestuen derhjemme.

Klassiske designs

Alle kender Musselmalet og Blå Blomst. Udover dette er der mange flotte blåmalede stel som har en billigere pris og samtidig ser super flotte ud. F.eks. har Bing og Grøndahl produceret stellet Sommerfugl og Empire, som er ligeså flot som Musselmalet, men nogle gange til halvdelen af prisen!

Bland også gerne stellene, det bliver spisestuen kun flottere af – det er heller ikke altid du kan finde alle de dele som du gerne vil have – og så er det jo en super god idé at blande, så du lettere kan få alle de ting du gerne vil have.

Du kan finde brugt og antikt porcelæn online hos en antikforhandler, på dba eller i en fysisk butik. Sommetider kan du være heldig at finde porcelænet i en secondhand/genbrugsbutik – men der er meget langt mellem de gode fund.

Håber I er inspireret til at gøre noget for miljøet og ikke mindst få en unik spisestue som imponere gæsterne.