Selv om du er afhængig af at få nye kunder, så elsker du helt sikkert heller ikke at få afbrudt din arbejdsdag af irriterende telefon sælgere der ikke kan komme til sagen, og mødebookere der egentlig ikke har sat sig ind i hvad du laver. Til gengæld gider du heller ikke at blive ringet op når du endelig har fri, og måske lige har planlagt at hygge med familien. Mødebooking kan altså derfor godt være noget af en udfordrende disciplin hvis du selv arbejder i en branche hvor du har brug for at få del i dine kunders tid. Men bare rolig, det kan du selvfølgelig gøre noget ved.
Få hjælp
Den absolut bedste løsning kan i nogle tilfælde være så simpel som at få hjælp udefra. Nogle af de virksomhedsejere der klarer sig bedst, er faktisk dem der tør outsource de opgaver som de ikke selv er stærkest i. Og der findes faktisk rigtig mange personer derude som er så gode til at booke møder, at de lever af det. Vildt ikke? Få hjælp af professionelle mødebookere fra Partner Dialog, og brug din tid på at bruge de ressourcer du allerede har, og som skaber mest værdi for din virksomhed.
Tag et kursus i psykologi
Mødebooking, salg og generelt kontakt med andre mennesker handler faktisk rigtig meget om psykologi, med de rigtige psykologiske værktøjer vil du opleve at det bliver meget nemmere for dig at få fat i de rigtige beslutningstagere og få gennemført mere succesfuld mødebooking. Det kan være alt lige fra manglende selvtillid, forståelse, evner til at lytte, til fortolkning af de signaler som kunden sender der gør at du fejler når du forsøger dig med mødebooking. Der findes mange kurser som er direkte målrettede til folk der beskæftiger sig med mødebooking.
Vær struktureret og vedholdende
Mødebooking omhandler ligesom salg, delvist et strejf af vedholdenhed og struktur. Der skal af og til en del dårlige oplevelser til at skabe en succes, derfor er det vigtigt at du er struktureret omkring opgaven, sætter tid af til det og bliver ved med at prøve. Det nytter altså ikke noget at mødebooking er noget af det du skubber til sidst på ugen, fredag eftermiddag når alt andet lige er ordnet, og ordrebogen er ved at være tom. Mødebooking kræver tid, du skal have tålmodighed til at få fat i de rette mennesker, tale med dem, lytte til dem, og evt. ringe tilbage eller følge op med hvad end i nu aftaler.
Forberedelse er uundværligt
Selv om du er helt sikker på at du har verdens bedste produkt, ide eller løsning, så er det alfa omega at du bruger tid på at forberede dig. Find ud af hvem du skal tale med, hvornår personen har tid, planlæg hvad du vil sige, og hvilket resultat du er ude efter. Det er ikke sikkert din forberedelse vil være dækkende i starten, men lær af dine fejltagelser og tag noter under din mødebooking, brug det der virker godt næste gang, og drop det der ikke virker.