Tendensen i nutiden og fremtiden er tydelig: Vi ønsker mere bæredygtighed og miljøvenlige produkter. Forbrugerne er blevet mere opmærksomme og træffer gerne miljørigtige valg. Det stiller krav til virksomhederne og til de produkter, der produceres og sælges.
Denne artikel kommer derfor med tips til, hvordan du kan gøre dit produkt mere bæredygtigt.
Hvor bæredygtigt er dit produkt?
Uanset hvilket produkt du sælger, bør du tænke over, hvordan du gør produktet så bæredygtigt og miljøvenligt som muligt.
Sælger du for eksempel et produkt, der bliver produceret på en fabrik, er det en god idé at overveje, om der er elementer i produktionsprocessen, som kan ændres og gøres mere miljøvenlige. Det kan være maskinerne, affaldshåndteringen, spild og lignende, som kan forbedres.
Derudover er der selve produktet. Her bør du tage et kig på, hvilke råvarer dit produkt er lavet af. Måske findes der noget mere miljøvenligt, end det du allerede anvender?
Der findes mange certificerings- og mærkningsordninger, som du kan anvende til at fortælle om dit produkts bæredygtighed, såfremt du lever op til de kravene.
Vælg bæredygtigt emballage
Emballagen er en faktor, hvor du nemt kan påvirke, hvor miljøvenligt eller bæredygtigt dit produkt fremstår. Sørg eksempelvis for at fravælge emballage, der er fremstillet i plast. Vælg i stedet pap, karton eller papir, da disse er træbaseret, og det er nemt at genbruge eller genanvende.
Køb bæredygtige etiketter
Når dit produkt skal sælges, og du ønsker at sætte en etiket på din vare, kan du med fordel købe etiketter fra et trykkeri, der tilbyder bæredygtige materialer.
Der findes blandt andet papir, som består af 30 % genbrugsmateriale, og som er FSC-certificeret, hvilket betyder, at du ved at vælge dette papir, er med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra. Vælger du dette materiale til dine etiketter, fremstår dit produkt således mere bæredygtigt.