Vidste du, at det, at skifte dit tag, også kan sænke energiforbruget i dit hus?
Et nyt tag er ikke bare et skønt syn for øjet, det har også mange praktiske følger med sig. Ikke nok med at det rent vedligeholdelsesmæssigt er en nødvendighed at få skifte med tiden, så har isoleringen af taget også betydning for varme og energiforbruget i dit hjem.
Så selvom det er en stor udskrivning, og et større projekt, så er pengene i det lange løb givet rigtig godt ud. Det kan også ses som en investering i dit hus – når du en dag skal sælge, er det et kæmpe plus på salgsopstillingen, at taget er i orden. Det skyldes meget simpelt, at mange finder det at udskifte et tag helt uoverskueligt og meget omkostningsfuldt – sidstnævnte er måske rigtigt, man får ikke smidt et nyt tag i hovedet, men det behøver hverken være ruinerende dyrt eller en uoverskueligt proces.
Først handler det om planlægning og undersøgelse af de forskellige muligheder. Det er en super dårlig idé at kaste sig ud i et tagprojekt, uden lige at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man skal gribe det an. Samt søge noget rådgivning. Der findes mange steder, hvor du kan blive klogere på, hvordan du skal gribe et sådan projekt an – et sted jeg selv har brugt er håndværker.dk: haandvaerker.dk/artikel/nyt-tag?tag=tag, hvor de tager dig igennem alle de vigtige overvejelser, man skal gøre sig når man skal have nyt tag.
Hvis jeg skal gennemgå min proces helt praktisk, så startede jeg med at Google lidt rundt, samt finde inspiration på sociale medier, i forhold til hvilken stil jeg var på udkig efter – nu siger jeg, jeg – min mand var selvfølgelig også med, men han giver mig heldigvis ret frie tøjler. Når men jeg fandt lidt forskellige eksempler på, hvad jeg godt kunne lide, hos andre som har samme farve hus som os. Derefter fandt jeg ud af, hvilket materiale der var tale om og type tag – det vil jeg ikke kede jer med, men da jeg vidste det, var det nemt for mig at søge rundt og få tilbud på at få lavet netop dette på vores hus. Vi fandt et rigtig behageligt firma, som udførte opgaven helt perfekt – både i forhold til tid og udførelse. Så selvom det var en lidt stor omkostning, så har vi ikke et sekund fortrudt det.