Jeg på vej i skole sammen med min ven. Vi bor tæt på hindanen så vi plejer følges hver morgen. Vores skole ligger cirka 10 minutter væk fra os, og vi snart færdige. Vi går i 3g, og om 1 uge har vi læseferie. Jeg har gået her siden 1g, og det har egentlig været en ret god skole. Efter skal jeg starte på universitetet, og læse til medicin. Jeg fik at vide for to uger siden at jeg kom ind. Så nu vil jeg bare gerne afslutte mine eksamer med en god karakter, og bare få en god afslutning. Vi er lidt forsinket, så vi begynder at skynde os. Imens vi skynder os oppe af trapperne, så falder min telefon ud af mine joggingbukser, og ned af trapperne. Jeg kunne bare høre at skærmen flækkede. Jeg skyndte mig ned for at tage min telefon og kunne se at skærmen så var flækket. Jeg tænkte ikke, men skyndte mig bare videre op til timen. Imens vi sidder der, tænkte jeg ikke på andet resten af dagen. Mine tanker tænkte kun på min smadrede skærm. Jeg kunne ikke vente på at, få fri så jeg bare kunne skynde mig at få den fikset. Jeg havde stadig 2 moduler tilbage, og jeg overvejede bare at tage pjække resten af modulerne og få den fixet i stedet. Det kunne jeg bare ikke. Mit fravær var alt for højt. Jeg blev så de resterende moduler og da klokken blev 15 fik vi endelig fri. Jeg tog ikke hjem først. Jeg tog direkte ned til Fixphone, og fortalte dem hvad der var sket. Der gik ikke længe før jeg fik min telefon tilbage med en helt ny udskiftet skærm. Det var en fantastisk service, og jeg vil helt klart tage derned igen, hvis jeg skulle få ødelagt min skærm igen.